Hvilken terapi skal du vælge?

Valg af terapeut

Du skal vælge din terapeut eller behandlingssted med omhu – vær kritisk i dit valg af terapeut eller behandlingssted. Vælg det sted, den person, som du oplever at have det bedst med.

Her er vores 3 råd til dig, der skal have hjælp til at komme fri fra din afhængighed eller som er partner til en med en afhængighed:

  1. Find en behandler, som har mindst 5 års praktisk erfaring med at behandle afhængighed - og som kan hjælpe til den afhængige, partneren og parret.
  2. Find en person, som har uddannelse som misbrugskonsulent, afhængighedsvejleder, misbrugsrådgiver, eller lignende. Hvis du har brug for hjælp til sexafhængighed og pornoafhængighed, så skal personen også have en sexologisk uddannelse for at kunne forstå seksualiteten og samspillet med en afhængighed.
  3. Find en person, som arbejder med det afhængighedsbehandling fuldtids. Det skal ikke være et arbejde ved siden af noget andet, et emne som fylder en lille andel af terapeutens tilbud, eller noget som personen gør i sin fritid. Det kan betyde noget for erfaringen og evnen til at være helt til stede samt prioritere din behandling. Det skal ikke være noget "ved siden af" eller noget der er for lidt kendskab til.

Tillid og kemi

Det er virkelig en tillidssag at gå i terapi. Det handler også om, hvorvidt du har kemi med din terapeut, Disse to elementer er vigtige: tillid og kemi. Hvis den er der, og du selv virkelig gerne vil gøre en indsats for at få det bedre, ændre på tingene og komme videre, så har du nogle meget stærke forudsætninger for at lykkes med terapien.

Som sagt skal der naturligvis være tillid og kemi til stede for at få mest ud af den terapeutiske relation. Ring eller skriv gerne rundt og fornem, hvem du har kemi med, om personen lytter ordentligt til dig og ikke er forhastet i samtalen, og spørg ind til om personen har praktisk erfaring med online afhængighed, hvilke metoder der anvendes, og hvordan behandlingen foregår.

Hvad gør vi her hos OnLife?

Hos OnLife er vi her for at hjælpe dig til en større trivsel, både indeni dig selv og i dit miljø udadtil, hvad enten det er på hjemmefronten, arbejdet, vennerne eller noget andet. Vores opgave er generelt at støtte, vejlede, skabe et trygt rum, og hjælpe dig videre i din personlige udvikling.

Hvis I er et par hjælper OnLife med at finde ind til, hvordan I trives bedre sammen - eller måske det faktisk er hver for sig. Vi vil blandt andet med at synliggøre jeres konfliktmønster og jeres roller i parforholdet, så det styrker jer til en bedre kommunikation, forståelse, og at finde fælles fodslag, når det kræves. Dermed opnår I større respekt og forståelse for hinanden.

Hvis du er i tvivl, om OnLife er det rette sted for dig, eller for jer, så kontakt os for en uforpligtende snak, hvor du er velkommen til at føle os på tænderne, og ikke mindst at give en beskrivelse af problemet, så vi sammen kan finde ud af, om OnLife er det rette sted.

Hvis der er kemi og tillid, og og du har afdækket hvorvidt OnLife har kompetencerne til at hjælpe dig, så kan vi aftale en tid. Hvis du ikke mener, at du kan bruge OnLife til at hjælpe dig videre, så står det dig frit for at sige det, og vælge et andet sted at få hjælp. Hvis du har behov for det, kan vi hos OnLife måske hjælpe dig videre og give dig nogle andre muligheder, som passer til dig.

Hos OnLife vil du opleve

  • Forståelse – vi er her for at hjælpe
  • Ikke at blive dømt – uanset hvad du har gjort eller slås med
  • Fuld diskretion – med andre ord optages du ikke i nogle offentlige registre, når du går i terapi hos OnLife
  • Ærlig sparring – vi taler dig ikke efter munden, men giver ærlig feedback, vejledning og støtte
  • Konkrete værktøjer til at komme videre – via samarbejde finder vi de metoder og værktøjer, der hjælper dig