Generelt
Som terapeut har man nogle forskellige uddannelser og kurser med i værktøjskassen, der samlet set danner grobund for den behandling, man som terapeut, tilbyder til sine klienter.
Jeg har igennem årene taget en del kurser, certificeringer og uddannelser, der i dag danner grobund for min behandling både af sexafhængighed, pornoafhængighed, traditionel sexologisk terapi og parterapi.
Generelt er et forløb hos mig opbygget i 3 faser – hvor der er den indledende, den undersøgende og den afklarende. De følger ikke hinanden kronologisk, men hver fase har noget indhold, som er brugbar for at komme videre i livet.
I mine forløb anvender jeg:
- Kognitive terapi – som groft sagt handler om, at krop, tanker, følelser og adfærd hænger sammen.
- Tilknytningsteori,
- Tilbagefaldsforebyggelse
- Neuropsykologi
- Traumeteori
- Udviklingsteori omkring seksualitet og hjernen
Når du er i terapi, vil du ikke nødvendigvis lige være opmærksom på, hvilke elementer af min værktøjskasse, jeg bruger, og andre gange vil du få øvelser, der tager udgangspunkt i noget metode (det kan være registrering af dine tanker/overbevisninger, som tager udgangspunkt i den kognitive terapi).
Hvis du vil vide mere, så er du velkommen til at skrive eller ringe til mig. Sammen finder vi en vej for dig.
CV uddannelse:
Certificeret Sex Addiction Therapist CSAT
Trauma Releasing Exercises (TRE) Facilitator
Sexolog
Stress coach
Oprindeligt uddannet eksportingeniør
Kurser og ekstra teori:
Aalmen psykologi
Rejsningsproblemer og behandling
Imagoterapi
Tilknytningsteori
Stress & seksualitet
Sammenbragte familier
Utroskab og behandling
Stedfamiliens udfordringer og behandling
Uddannelse i Dialektisk Adfærds Terapi (DAT)
Prolonged Exposure (PTSD behandling v. Edna Foa)
Group therapy, PH (Understanding and treating sex addiction)
Online kurser indenfor nervesystem, traume, hjernens kemi og opbygning
Efteruddannelse:
Kognitiv terapi (CBT) - metode og terapi
Traume og tilknytning - metode og terapi
Neuropsykologi - metode og terapi
Dialektisk adfærdsterapi (DAT) - metode og terapi
Coaching - metode
PTSD – prolonged exposure metode - metode og traumeterapi
Imago terapi - metode og parterapi
Afhængighedsbehandling – gennem årene har jeg udviklet min egen behandlingsmodel, der bygger på Minnesotamodellen, kognitiv terapi, neuropsykologi, traume og tilknytningsteori samt kropsterapi.
Hvem er jeg – mennesket bag
Jeg har i mange år hjulpet både enkeltpersoner og par med seksuelle problemstillinger samt problemer omhandlende depression, angst, selvværd, problemer i parforholdet, traumer og tilknytningsforstyrrelser.
Tidligt i min karriere som sexolog og parterapeut, valgte jeg at blive certificeret i behandling af sexafhængighed og pornoafhængighed. Og hvorfor så den retning?
I 2010 tog jeg til USA for at blive certificeret afhængighedsterapeut, efter jeg i flere år havde oplevet en stigende tilgang af sexafhængige og pornoafhængige, men i mit virke som sexolog og parterapeut (samt stresscoach), følte jeg ikke at være kompetent nok til også at behandle afhængighed. Interessen for afhængighed kom faktisk også via stresscoach-uddannelsen, da jeg også blev interesseret i neuropsykologi – altså lidt simpelt sagt, hvordan hjernen fungerer.
At blive specialiseret i sexafhængighed og pornoafhængighed var det bedste valg, jeg har truffet i min profession men ikke også mindst menneskeligt, da det giver mig utroligt meget at arbejde indenfor dette område ift. at lære andre, og mig selv, om afhængighed, at hjælpe folk videre til et bedre liv både mentalt og fysisk, samt at være mere i kontakt med andre mennesker på en kærlig og nærværende måde. Det kan jo kan være noget af en opgave i sig selv, i en dagligdag, der for rigtig mange af os er fyldt med opgaver, arbejde – ja, tingene går bare rigtig hurtigt, og vi glemmer at have fokus på os selv – på det menneskelige fremfor på at præstere, yde og optimere, hvad enten det er på arbejdet, i vores hus, i vores liv og i vores omgang med andre.
Jeg har erfaret, at det ikke er nok ”kun” at kende til sexologi, når jeg arbejder med sexafhængighed og pornoafhængighed. Dette emne, er et komplekst område (uden det skal lyde som et u-overstigeligt bjerg), og det kræver specialisering, hvis du spørger mig. Jeg er også overbevist om, at hvis man som klient virkelig vil gøre en indsats, så kan jeg hjælpe dig til at finde ud af, hvordan din afhængighed fylder i dig og i dit liv, hvorfor det overhovedet kom så vidt, samt hvad det kræver at komme videre.
I 2019 vælger jeg at ændre navn for min forretning, så det ikke længere et mit navn, som er forretningens navn, men derimod blev det til OnLife. Navnet henviser også til, at behandlingen gennem årene har omfattet mere end sex- og pornoafhængighed. Rigtig mange har flere afhængigheder, især med ting der kan foregå online. Blandt andet at spille, søge nyheder, være på de sociale medier og at gamble om penge. Der er så mange online distraktioner, som er tilgængelige hele døgnet, og derfor falder mange i online fælden i større eller mindre grad.
Jeg har gennem årene selv udviklet en behandlingsmetode, der bygger på Minnesotamodellen, kognitiv terapi, neuropsykologi, traume og tilknytningsteori samt kropsterapi.
Min behandling er derfor udviklet ud fra evidens (forskning og fakta) samt mine egne erfaringer. Hvis du vil vide mere, så kig under terapitilbud, eller send mig en besked via kontaktformularen nedenfor. Sammen finder vi en vej for dig.
Hvad kan du forvente af mig
Det er virkelig en tillidssag at gå i terapi. Det handler også om, hvorvidt du har kemi med din terapeut, Disse to elementer er vigtige: tillid og kemi. Hvis den er der, og du selv virkelig gerne vil gøre en indsats for at få det bedre, ændre på tingene og komme videre, så har du nogle meget stærke forudsætninger for at lykkes med terapien.
Hos mig vil du opleve:
- Forståelse – jeg er her for at hjælpe
- Ikke at blive dømt – uanset hvad du har gjort eller slås med
- Fuld diskretion – med andre ord optages du ikke i nogle offentlige registre, når du går i terapi hos mig
- Ærlig sparring – jeg taler dig ikke efter munden, men giver ærlig feedback, vejledning og støtte
- Konkrete værktøjer til at komme videre – via samarbejde finder jeg de metoder og værktøjer, der hjælper dig
Valg af terapeut
Min opgave er generelt at støtte, vejlede, skabe et trygt rum, og hjælpe dig videre i din personlige udvikling.
Hvis I er et par hjælper jeg med at synliggøre jeres konfliktmønster og jeres roller i parforholdet, og styrker jer, så I lærer at kommunikere bedre og dermed opnår større respekt og forståelse for hinanden.
Du skal vælge din terapeut eller behandlingssted med omhu – vær kritisk i dit valg af sexolog/terapeut eller behandlingscenter. Vælg det sted, den person, som du oplever at have det bedst med.
Hvis du er i tvivl, om jeg er den rette for dig i dit valg af sexolog og rådgiver, så er du mere end velkommen til at kontakte mig med en beskrivelse af problemet.
Hvis der er kemi, og hvis jeg har kompetencerne til at hjælpe dig, så kan vi aftale en tid. Hvis du ikke mener, at du kan bruge mig, så står det dig frit for at sige det, og vælge en anden sexolog og parterapeut. Hvis du har behov for det, kan jeg måske hjælpe dig videre og give dig nogle andre muligheder, som passer til dig.